Schacht Racing skifter fra Yamaha til Honda og starter et nyt samarbejde med Team Skjern Mc
Det er med stor glæde at Schacht Racing kan meddele Alex Schacht sæson 2010 nu er sikret, og det med en ny hoved sponser i Skjern MC. De sidste aftaler faldt i weekenden på plads således at Alex kører Honda CBR 600 RR i 2010 med fuld support fra Skjern MC. Niels og Morten, indehaver af Skjern Mc, glæder sig til det fremtidige samarbejde og er helt indstillet på at få Alex hjulpet så langt som muligt i international Roadracing.  Alex skal i 2010 forsøge at lave 3 pladsen i Scandinavian Open 600 Stocksport om til det øverste trin på skamlen, og ligeledes deltage som Wildcard kører i EM Junior 600 Stocksport ved WM Superbike arrangementer, samt IDM løb i Tyskland. Som Niels sagde ”det er helt fint Alex lærer det hårde game i Europa så kan han, når det passer i programmet, komme på besøg herhjemme og lige ordne det”… (med et glimt i øjet) Teamets skift fra Yamaha til Honda er en del af strategien om Alex forberedelse til deltagelse i WM. Som de fleste ved har vi i Danmark en af verdens dygtigste Honda motortuner i Michael Jansberg og ”Janser” er en nøgle person for at bygge en racer der kan konkurrer internationalt. Det er ligeledes en glæde at kunne meddele at Finn Ingemann, med Öhlins affjedring, bliver en del af teamet med levering og support på hele affjedringsdelen til Alex sæson 2010. Danske Fragtmænd med Kristian Skov Petersen forsætter ligeledes i 2010 og med de nye sponsorer for Kristian mulighed for at investere i udvikling af teamet frem for som tidligere at afholde stort set alle driftsomkostningerne. Til slut ønsker vi endnu en gang at takke Køge Mc og Yamaha Motor for deres støtte til Alex og Schacht Racing Mange hilsner Bjarne og Alex Schacht Racing
|